Stenhøj Dans

Opvisninger og modeshows.

Dansestudiet har gennem mange år bidraget med opvisninger til forskellige lejligheder, som for eksempel byfester, sportsarrangementer, TV-shows og også til private fester.



10 dansebørn medvirkede i 1999 i Bubber´s ”Snurre Snup Søndagsklub”, hvor de præsenterede årets juledans til melodien fra ”Olsen banden” – Birgit Nielsen og Leif Stenhøj havde koreograferet dansen. Gælder det modeshow kan dansestudiet bidrage med dansende modeller, hvad enten det gælder børn, unge eller voksne og Dansestudiets lærere sammensætter musik og koreografi. Dansestudiet har blandt andet tre gange stået bag ”Konfirmand-modeshow” i Slotsarkaderne i Hillerød.